Faglig opdatering gennem foredrag handler om at få ny viden, du kan bruge i dit arbejde. Du behøver hverken kende alle branchens fagudtryk eller have deltaget i konferencer før. Begynd med en opgave, du gerne vil forstå bedre, og find et foredrag, der kan hjælpe dig videre.

Hvad faglig opdatering gennem foredrag egentlig betyder

At holde sig fagligt opdateret betyder at følge med i den viden, de metoder og de regler, der har betydning for ens arbejdsopgaver. Det er ikke det samme som hele tiden at skulle lære et nyt fag. Ofte handler det om mindre justeringer. Måske har arbejdspladsen fået et nyt digitalt værktøj, kunderne stiller andre spørgsmål, eller en velkendt arbejdsgang skal tilpasses.

Et foredrag er en mundtlig formidling af et afgrænset emne. Oplægsholderen forklarer typisk stoffet med eksempler, billeder eller demonstrationer. Nogle arrangementer giver plads til spørgsmål undervejs, mens andre samler dem til sidst. Ved introducerende foredrag forventes du normalt ikke at have særlig viden om emnet på forhånd.

Foredrag adskiller sig fra længere kurser ved ofte at give en introduktion og nye perspektiver frem for omfattende træning. Et oplæg om regneark kan for eksempel vise, hvad en pivottabel bruges til, uden at du selv når at bygge en. Udbyttet kan stadig være konkret: Du ved bagefter, hvilken opgave funktionen kan hjælpe med, og hvad du skal lære for selv at bruge den.

Vælg foredrag til faglig opdatering ud fra din hverdag

Tag udgangspunkt i en konkret udfordring, før du læser arrangementernes beskrivelser. Skriv eksempelvis: »Jeg bruger for lang tid på at samle oplysninger til vores ugentlige møde.« Eller: »Jeg mangler ord til at forklare en kunde, hvordan vores proces fungerer.« Når du har formuleret dit behov, har du noget at holde foredragets indhold op imod.

Læs derefter efter målgruppe, indhold og forventede forkundskaber. Ord som introduktion, grundlæggende og praksiseksempler kan pege på et passende niveau, men beskrivelsen bør også fortælle, hvad oplægget faktisk behandler. En fængende titel hjælper ikke meget, hvis programmet hverken nævner konkrete emner eller eksempler.

Brug disse spørgsmål, når du vurderer et arrangement:

• Hvilke af mine arbejdsopgaver passer emnet til?
• Er foredraget rettet mod begyndere eller deltagere med forhåndsviden?
• Indgår der konkrete eksempler, og kan jeg stille spørgsmål?
• Er indholdet faglig formidling, en produktpræsentation eller en blanding?

Er niveauet uklart, kan du spørge arrangøren direkte. Beskriv kort din rolle, og fortæl, hvad du gerne vil lære. Det er nyttigt at få at vide, hvis deltagerne forventes at kende bestemte begreber. Så kan du enten sætte dig ind i dem på forhånd eller vælge et mere indledende oplæg.

Forbered dig uden at gøre det til en stor opgave

Du behøver ikke læse en hel fagbog før et foredrag. Lidt forberedelse kan være nok til, at du får mere ud af oplægget. Sæt for eksempel et kvarter af til at læse programmet og slå to eller tre ukendte ord op. Formålet er at kunne følge hovedlinjen, ikke at lære indholdet på forhånd.

Find også et eksempel fra din egen arbejdsdag. Hvis emnet er mødeledelse, kan du tænke på et møde, hvor deltagerne gik derfra med forskellige opfattelser af aftalerne. Handler det om informationssikkerhed, kan du tage udgangspunkt i, hvordan I deler dokumenter med personer uden for arbejdspladsen. Med en konkret situation i tankerne kan du bedre vurdere, hvordan oplægsholderens forslag passer til jeres hverdag.

Skriv ét hovedspørgsmål og højst et par supplerende spørgsmål. For mange kan sprede din opmærksomhed. Aftal eventuelt med din leder, hvad du skal have med hjem, hvis du deltager i arbejdstiden. Det kan være en forklaring på et begreb, et forslag til en arbejdsgang eller et grundlag for at vurdere behovet for mere undervisning. På den måde får I afstemt forventningerne inden arrangementet. Ved faglige arrangementer som ipps2018.se er et konkret spørgsmål et godt udgangspunkt.

Lyt efter forklaringer og eksempler frem for at skrive alt ned

Under et foredrag kan det være fristende at notere hver sætning. Men en lang afskrift fortæller ikke nødvendigvis, hvad du selv har forstået. Prøv i stedet at skrive korte noter under tre enkle overskrifter: ny viden, relevant eksempel og spørgsmål. Så får du både fastholdt centrale pointer og markeret det, du mangler at få forklaret.

Lyt især efter sammenhængen mellem et forslag og den situation, det skal bruges i. En planlægningsmetode kan fungere i en afdeling med faste opgaver, men kræve tilpasning et sted, hvor dagen ofte ændrer sig. Notér derfor også forudsætningerne. Hvor meget tid kræver metoden? Hvem skal deltage? Hvilke oplysninger skal være til rådighed?

Hvis du mister tråden, så skriv det ukendte begreb ned og lyt videre. Du behøver ikke forstå alt med det samme. Når der åbnes for spørgsmål, kan du bede om et konkret eksempel eller en forklaring i almindeligt sprog. Spørgsmålet »Hvordan ville det se ud i en lille afdeling med fem medarbejdere?« er mere præcist end en bred anmodning om at høre mere og kan give dig et svar, der er nemmere at bruge.

Vurder det faglige indhold med et kritisk blik

En sikker fremtoning er ikke i sig selv dokumentation for, at et råd passer til din arbejdsplads. Når du er ny inden for et emne, kan du begynde med at skelne mellem regler, dokumenterede oplysninger, praktiske erfaringer og oplægsholderens egne vurderinger. Alle fire kan have en plads i et foredrag, men de har ikke samme vægt som grundlag for en beslutning.

Hører du for eksempel, at en bestemt arbejdsmetode sparer tid, er det relevant at spørge, hvor og hvordan det er blevet målt. Var det i en stor afdeling med ensartede opgaver? Indgik tiden til oplæring? Et eksempel kan vise, at noget har fungeret ét sted, uden at det dermed giver samme resultat andre steder.

Vær også opmærksom på afsenderens interesser. En leverandør kan forklare sit produkt grundigt, men vil typisk fokusere på dets anvendelsesmuligheder. Det gør ikke oplægget ubrugeligt. Hold blot oplysninger om produktets funktioner adskilt fra mere generelle anbefalinger. Handler foredraget om regler eller krav, bør du kontrollere de aktuelle oplysninger hos den relevante myndighed eller den fagligt ansvarlige på din arbejdsplads, før du ændrer praksis.

Omsæt en enkelt pointe til en afgrænset afprøvning

Efter foredraget kan du samle dine noter, mens du stadig husker forklaringerne. Skriv med dine egne ord, hvad du har lært, og hvor det muligvis kan bruges. Har du svært ved at forklare en pointe, kan det være tegn på, at du skal have den uddybet, før du handler på den.

Vælg derefter én lille ændring, som kan afprøves uden at forstyrre en hel afdeling. Har du hørt et oplæg om mødeledelse, kan forsøget være at afslutte det næste interne møde med en tydelig fordeling af opgaver og frister. Aftal på forhånd, hvad I vil holde øje med. Det kan være, om deltagerne bagefter ved, hvem der gør hvad.

Giv forsøget en fast ramme, for eksempel de næste tre ugentlige møder, og tal derefter om resultatet. Var fremgangsmåden forståelig? Tog den passende tid? Opstod der nye uklarheder? Del både det, der fungerede, og det, der kræver tilpasning. Ved ændringer i sikkerhed, behandling af personoplysninger eller andre regulerede forhold skal den relevante fagligt ansvarlige inddrages før afprøvningen. Et foredrag giver inspiration, men erstatter ikke arbejdspladsens nødvendige godkendelser.